Om følgeevalueringen
Følgeevalueringen af de 15 omdannelsesområder forventes at afdække hovedparten af de forandringer og virkninger samt muligheder, udfordringer og barrierer, der følger med transformationen af disse områder. Det gælder både i forhold til områderne og beboerne. Udsatteområder.dk er en platform for den viden, evalueringen skaber – til gavn for hele Danmarks almene sektor.
SBi/BUILDs evaluering i det fysiske spor skal overordnet bidrage med viden om:
- Hvilken betydning har de fysiske indsatser for livet i et omdannelsesområde?
- For bydelens sammenhænge med den omgivende by?
- For bydelens omdømme og attraktionsværdi?
VIVEs evaluering i det social spor skal overordnet bidrage med viden om:
- De forandringer og virkninger, som tiltagene i omdannelsesområderne bidrager til på individ og områdeniveau.
- Sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske redskaber.
- De boligsociale indsatsers bidrag.
- Sammenhængen mellem udviklingen i de 15 omdannelsesområder og den øvrige almene boligsektor.
Følgeevaluering af omdannelse af de 15 omdannelsesområder i kort form
Hvilke områder bliver undersøgt?
Følgeevalueringen analyserer udviklingen i omdannelsen af de 15 boligområder, der på ghettolisten 1. december 2018 benævnes som ’hårde ghettoområder’.
Det drejer sig om:
Agervang/Grønneparken
Holbæk
Bispehaven
Aarhus
Finlandsparken
Vejle
Gadehavegaard
Høje-Taastrup
Gellerupparken/Toveshøj
Aarhus
Mjølnerparken
København
Motalavej
Korsør
Munkebo
Kolding
Ringparken
Slagelse
Skovvejen/Skovparken
Kolding
Stengårdsvej
Esbjerg
Sundparken
Horsens
Tingbjerg-Utterslevhuse
København
Taastrupgaard
Høje Taastrup
Vollsmose
Odense
Hvad indgår i den aktuelle følgeevaluering?
I de udvalgte områder gennemføres indsatser og regulering, der typisk er knyttet til områdernes fysiske udformning, til de sociale forhold og til forbedring af udlejningssituationen.
Områderne modtager derfor betydelige bevillinger fra Landsbyggefonden til både boligsociale- og fysiske tiltag.
En andel af de igangværende tiltag styrkes med den vedtagne parallelsamfundspakke, og nye tiltag kommer til.
Det er den samlede mængde af et boligområdes igangværende og nye indsatser, der indgår i følgeevalueringen.
Hele vejen rundt om områdernes udvikling over tid
Undersøgelserne følger to parallelle, faglige spor. Et spor med fokus på områdernes fysiske transformationer og omdømme. Og et spor, der zoomer ind på områdets sociale og organisatoriske forhold og forandringer.
Følgeevalueringens to spor supplerer hinanden, og tilsammen skabes en viden om omdannelserne. Denne unikke viden formidles på tværs i en løbende proces.
- I følgeevalueringens fysiske spor foretager BUILD/AAU f. eks. en stor mængde af kvalitative undersøgelser i områderne. Det tilstræbes, at disse kommer til at spille sammen med den sociale evaluering.
- I følgeevalueringens sociale spor analyserer VIVE forandringerne i områdernes beboersammensætning, attraktions-, velfærds- og serviceniveau – og forandringer i livschancer, tryghed og trivsel blandt både eksisterende beboere, tilflyttere og fraflyttere. Der gennemføres også interviews med beboere og centrale aktører med henblik på at afdække organisering og implementering og boligsociale indsatsers bidrag.
Resultaterne bliver formidlet løbende, så de kan spille aktivt ind i udviklingen af både omdannelsesområderne og de områder, der kan være i risiko for at udvikle sig til at blive omdannelsesområder.
Undersøgelsernes resultater bliver formidlet løbende, så de kan spille aktivt ind i udviklingen af de udsatte boligområder i Danmark.
Følgeevalueringen analyserer parallelsamfundsaftalens spor
Målsætningen for følgeevalueringen er at tegne et nuanceret billede af de kommende års radikale transformationer af de berørte boligområder.
Overordnet søger følgeevalueringen at belyse, hvorvidt det lykkes at:
- Fjerne forekomsten af omdannelsesområder i Danmark i 2030.
- Skabe blandede by- og boligområder.
- Øge beboernes livschancer
Under disse tre overordnede målsætninger fokuserer evalueringen fx på:
- Attraktive boligområder med høj grad af tryghed.
- Skalaforhold og struktur, evt. nedskalering af eksisterende byggeri.
- Varierede boligudbud, zoneopdeling af by- og landskabsrum.
- Arkitektonisk kvalitet, identitetsbærende og oplevelsesrig arkitektur.
- Velfungerende velfærds- og servicetilbud tilpasset lokale behov, opløsning af den monofunktionelle by.
- Ændret infrastruktur, så boligområderne hænger sammen med den omgivende by.
- Blandet beboersammensætning.
- Øgede muligheder for fx beskæftigelse og uddannelse.
- Stærke fællesskaber.
- Aktivt fritidsliv.
- Øget trivsel.
Nogle af målsætningerne er særligt centrale for følgeevalueringens fysiske dimension, mens andre har særlig stor betydning i undersøgelsen af de sociale omdannelsesprocesser.
Tilsammen udgør de et fælles og helhedsorienteret afsæt for undersøgelserne af forandringsprocesserne i de udvalgte boligområder.
Mere om den fysiske følgeevaluering
Følgeevalueringen af de fysiske omdannelser sætter fokus på 15 af de hårdest udsatte boligområder i Danmark. Disse områder vil i de kommende år være genstand for omfattende fysiske forandringer, og i den forbindelse skal følgeevalueringen:
- Undersøge virkningerne af de fysiske forandringer
- Sikre udveksling af erfaringer på tværs af de 15 udsatte boligområder
- Kvalificere fysiske forandringsprocesser, også i andre udsatte boligområder, gennem formidling af forskningsbaseret viden
Opgaven er at kortlægge de fysiske forandringer og forstå deres indvirkning på bydelen og dens beboere. Følgeevalueringen vil blandt andet stille skarpt på:
- Hvordan de fysiske omdannelser forandrer det levede liv i boligområderne?
- Hvordan de fysiske omdannelser påvirker boligområdernes sammenhænge med den omgivende by?
- Hvordan de fysiske omdannelser påvirker bydelens omdømme?
Mere om den sociale følgeevaluering
Formålet med evalueringen at tilvejebringe viden om forandringerne i omdannelsesområderne og den almene sektor i øvrigt.
På samme tid understøtter evalueringen den løbende forandringsproces i omdannelsesområderne.
Det sker på baggrund af en systematisk analyse af sociale og organisatoriske forandringer, resultater og sammenhænge.
Evalueringen skal understøtte forandringer med fokus på fire områder:
- De 15 omdannelsesområder.
- Beboere i de 15 omdannelsesområder.
- De, der flytter fra de 15 omdannelsesområder.
- De øvrige almene boligområder.
Evalueringen skal bidrage med viden om:
- De forandringer og virkninger, som tiltagene i omdannelsesområderne bidrager til på område- og individniveau,
- Sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske redskaber.
- De boligsociale indsatsers bidrag.
- Sammenhængen mellem udviklingen i de 15 hårde ghettoområder og den øvrige almene boligsektor.
Evalueringen skal således helt overordnet give viden om, hvorvidt det lykkes:
- at der ikke længere er omdannelsesområder i 2030.
- at skabe blandede by- og boligområder.
- at øge beboernes livschancer.
Tidslinie
Evalueringen påbegyndes
BUILD/AAU begynder evalueringens fysiske spor.
Indledende registreringer og dialogmøder
De indledende registreringer i boligområder påbegyndes. De tjener som en form for baseline for de følgende evalueringsaktiviteter.
Det første af en række dialogmøder afholdes med deltagelse fra otte omdannelsesområder.
Formålet med dialogmøderne er at kvalificere analyserne, at bringe viden og data i spil samt at skabe erfaringsudveksling på tværs af de udsatte boligområder.
På dialogmøderne er deltagere tværs af de boligafdelinger og kommuner, der vil blive omfattet af følgeevalueringerne.
Evalueringens sociale spor begynder
VIVE begynder evalueringens sociale spor.
Delrapporteringer på det fysiske spor i evalueringen.
Dialogmøde afholdes med deltagelse fra de resterende omdannelsesområder.
Alle følgeevalueringens boligområder mødes til dialog
Yderlige delrapporteringer fra den fysiske dimension af følgeevalueringen.
Der afholdes fælles dialogmøde for alle 15 omdannelsesområder.
Social baselinerapport, fysisk delrapportering og dialogmøde
Det sociale spor udgiver en baselinerapport.
Delafrapportering på den fysiske spor.
Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.
Dialogmøde med fysisk fokus
Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.
Fysisk deafrapportering. Fælles dialogmøde
Delrapportering på det fysiske spor af evalueringen.
Der afholdes dialogmøde på tværs af det fysiske og det sociale spor for alle 15 omdannelsesområder.
Social midtvejsrapport, fysiske delevaluering og fælles midtvejskonference
Det sociale spor i evalueringen offentliggør en midtvejsrapport.
Delrapportering på det fysiske spor i evalueringen.
Midtvejskonference.
Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.
Delafrapportering og dialogmøde på det fysiske spor
Delrapportering på det fysiske spor i evalueringen.
Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.
Dialogmøde og delafrappotering for det fysiske spor
Delrapportering på det fysiske spor i evalueringen.
Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.
Dialogmøde på tværs
Der afholdes dialogmøde på tværs af det fysiske og det sociale spor for alle 15 omdannelsesområder.
Social afslutningsrapport, fysisk bog - og afslutningskonference
Det sociale spor offentliggør en afslutningsrapport.
Det fysiske spor udgiver en bog.
Afslutningskonference.
Mød holdet bag følgeevalueringen
Ulf Hjelmar
Projektchef,
VIVE
Læs mere
Helle Hygum Espersen
Chefanalytiker,
VIVE
Læs mere
Mette Lunde Christensen
Seniorforsker,
VIVE
Læs mere
Claus Bech-Danielsen
Professor,
BUILD
Læs mere
Marie Stender
Seniorforsker,
BUILD
Læs mere
Mette Mechlenborg
Seniorforsker,
BUILD
Læs mere
Lene Wiell Nordberg
Forsker,
BUILD
Læs mere
Yderligere materiale om boliglivet i udsatte områder
Debat: Mens vi diskuterer nedrivning af boliger, mister beboerne deres hjem
I dette debatindlæg, bragt hos mediet Byrummonitor, reflekterer professor Claus Bech-Danielsen (BUILD) over det forhold, at seks af de 15 oprindelige omdannelsesområder er kommet af 2022-listen over omdannelsesområder, allerede inden nedrivningerne er sat i værk.
Learning From Covid-19: Social Infrastructure in Disadvantaged Housing Areas in Denmark
Denne artikel retter fokus mod den sociale infrastruktur i udsatte områder – som strukturen så ud under corona-pandemien. Marie Stender og Lene Wiell Nordberg, der er kræfterne bag artiklen, benytter her data fra følgeevalueringens arkitektoniske og antropologiske feltstudier til at kaste lys over de eksisterende sociale netværk – og peger på et mere differentieret blik på et boligområdes sociale infrastruktur set i lyset af pandemiens tid.
Forskningsnotat: Hvad siger forskningen om årsager, problemer og erfaringer med indsatser i udsatte boligområder?
En række forskere på BUILD – herunder Claus Bech-Danielsen, Mette Mechlenborg og Marie Stender fra følgeevalueringen - har udført et større litteraturstudie indenfor forskning vedrørende udsatte boligområder.
Forskningspaper: The perforated welfare space
Følgeevalueringens Marie Stender og Mette Mechlenborg zoomer i denne akademiske artikel ind på den medieskabte fremstiling af en række udsatte boligområder. Baseret på data fra Følgeevaluering forfølger forskerne ghetto-prædikatet, der ofte klæber til hårdt udsatte boligområder, i medier, arkitektur og hverdagsliv.
Kronik på Altingets By og Boligportal: Forskere: Parallelsamfundsaftalen er danmarkshistoriens største boligsociale eksperiment
Parallelsamfundsaftalen har i flere år været gang i med at skabe blandede bydele i eksisterende boligområder. Men hvad sker der, når politikerne stiller krav om at ændre eksisterende boligkvarterer og deres beboersammensætning? Forskere bag følgeevaluering giver en status.
Debatindlægget kræver login for at kunne læses i sin fulde længde på portalen.
Her finder du en teksversion af indlægget.
Magasin: Samfundsøkonomen (temanummer: Udsatte boligområder)
Denne online-udgivelse stiller skarpt på de boligområder, der siden 1980’erne fra politisk hold længe har været betegnet som præget af et komplekst sæt af sociale, organisatoriske, fysiske og økonomiske problemer. Denne tilstand har tilsyneladende ikke ændret sig i årtier.
Det har blandt andet ledt til, at der fra politisk hold i 2010 kom den første liste over såkaldte ghettoområder, og at Parallelsamfundsaftalen kom i 2018, hvor målet er, at der ikke eksisterer parallelsamfund i 2030. Både aftalen og brugen af selve ghetto-begrebet siden har været genstand for heftig debat.
Dette temanummer beskæftiger sig med udsatte boligområder i forhold til at forstå, hvad problemerne egentlig er og ikke mindst i forhold til, hvad man forskningsmæssigt ved kan være en farbar vej at gå i løsningen på problemerne.
Temanummeret rummer bidrag fra danske forskere, der beskæftiger sig indgående med udsatte boligområder og her zoomer ind på ind på bestemte dele af problematikken. Nummeret rummer også indslag fra vores to nabolande, Norge og Sverige, i forhold til deres erfaringer med at løse den boligmæssige segregering.
Læs blandt andet bidrag fra Vibeke Jakobsen, Hans Skifter Andersen, Rikke Skovgaard (BUILD) , Kristine Vasiljeva og Gunvor Christensen (VIVE).
Pjece: Boligsociale indsatser - kort fortalt
Dette hæfte er produceret af VIVE, og giver en introduktion til, hvad boligsociale indsatser er, hvilke udfordringer de ofte har til formål at afhjælpe, og hvilke indsatser der rent faktisk virker.
Målet med boligsociale indsatser er at forebygge og afhjælpe, at udsatte, almene boligområder udvikler sig i en negativ retning, og de kan således have stor indflydelse på en række forhold i boligområdet.
Undersøgelser af boligsociale indsatser viser, at indsatser bidrager til, at flere beboere deltager i boligområdets aktiviteter, og at de får et mere positivt syn på hinanden. De føler sig også sig mere trygge og oplever mindre hærværk og anden kriminalitet. Endelig så oplever beboerne, at deres boligområde i kraft af den boligsociale indsats får et bedre ry.
Blog: Om at bo i et ’hul’ i Danmarkskortet – mediehistorier og beboeroplevelser i de særligt udsatte boligområder
Motalavej i Korsør blev over sommeren 2020 kendt, da det kom frem at en fejde mellem to libanesiske familier i årevis havde været årsag til uroligheder i området. Motalavej er derfor et godt eksempel på, hvad der sker, når medierne reporterer fra 'hullerne i Danmarkskortet'.
Mette Mechlenborg og Marie Stender (begge fra BUILD) blogger her om mediedækningen og beboeropleveelsen af livet i en række af Danmarks udsatte boligområder.
Blog: UDSATTE BOLIGOMRÅDER - følgeevaluering 2019-2028
Claus Bech-Danielsen og de øvrige forskerkræfter fra BUILD har publiceret et længere blogindlæg, hvor de udfolder de aspekter af den fysiske dimension af følgeevalueringen.
Bl. a. belyses emner som den integrerede bydel, medieomtaler af omdannelsesområderne – og der stilles skarpt på ’kioskens magnetisme´.